Gymnasiet - et fremtidssikret valg

Lige nu står titusinder af unge mennesker bogstavelig talt med fremtiden i hænderne. Sådan kan det i hvert fald føles for mange, når de skal beslutte, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Udbuddet er stort og varieret, men alligevel satser langt hovedparten på en gymnasial uddannelse.

Og det er ikke så mærkeligt. En nylig undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning slår fast, at de unge opfatter en gymnasial uddannelse som den bedste og sikreste adgangsbillet til fremtiden, fordi stx er den uddannelse, der giver dem de bredest mulige kompetencer og klæder dem bedst muligt på til et ansvarsfuldt voksenliv og et arbejdsmarked i konstant forandring.

De unges mavefornemmelse er ikke grebet ud af luften. De, der har gennemført en gymnasieuddannelse, har en højere livsløn, end de der ikke har, og klarer sig i øvrigt godt på arbejdsmarkedet, idet kun én procent af studenterne er uden arbejde ti år efter, at de har taget deres studentereksamen. Samtidig er gymnasierne gode til at sikre, at de, der starter på uddannelsen også gennemfører. Hele 84 procent af en årgang i det almene gymnasium, kommer ud med en studenterhue på hovedet, og dermed har det almene gymnasium den højeste gennemførelsesprocent blandt alle ungdomsuddannelserne.

Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier

På gymnasiet lærer de unge en række klassiske fag som fremmedsprog, historie og matematik, men uddannelserne er samtidig fulgt med tiden og har hentet inspiration i aktuelle problemstillinger, samfundstendenser og politiske krav. Det digitale, det innovative og det globale spiller derfor en afgørende rolle i undervisningen, og rundt om på landets gymnasier er vi allerede i fuld gang med at udstyre eleverne med en del af de eftertragtede 21. century skills. Det vil sige, at de tilegner sig samarbejdskompetencer, it-kompetencer, teknologiske kompetencer, og innovationskompetencer, så de har et solidt fundament, hvorfra de kan tage springet ud i voksenlivets mange udfordringer.

Midt i alle de nye tiltag og fagligheder, skal man ikke glemme, at gymnasierne foruden det rent faglige også udstyrer eleverne med en række vigtige tillægskompetencer. De lærer hvordan de tilegner sig ny viden, fordyber sig i det faglige og går kritisk til kilder. De bliver med andre ord studieparate til at tage en videregående uddannelse på kandidatniveau eller som professionsbachelor.

De lærer desuden at tage ansvar for egen læring, deltager i det sociale fællesskab, hvor det også forventes, at de bidrager. De får perspektiver på livet, forståelse for andre kulturer og måder livet leves på, de modnes, de vokser og de lærer at omsætte ny viden til konstruktive og fremadrettede resultater for både sig selv og omgivelserne. De bliver med andre ord dannet og uddannet til at blive demokratiske samfundsborgere, der tager ansvar, og er i stand til at begå sig i et samfund, der både fordrer viden, faglighed og initiativ, men bestemt også sociale, etiske og medmenneskelige kompetencer. Og det er nok så vigtigt i en tid hvor fællesskaberne er under pres, hvor højrepopulismen vokser og hvor fake news fylder stadigt mere i mediebilledet.

Når gymnasiet virker vedkommende og fremtidsrettet for generation efter generation af gymnasieelever, er det fordi det spejler det omkringliggende samfund og forholder sig til de ting, der foregår uden for skolens mure.

Men samtidig trækkes trådene bagud og skaber en helhed, der giver mening for den enkelte, for stx-udannelsen formår på fornemste vis at forene tradition og fornyelse. Her lærer eleverne både at danse lanciers og at analysere kommunalvalgets vælgervandringer, og her skal de fremover lære meget mere om at begå sig i den digitale virkelighed, som i disse år med hastig fart ruller henover og igennem det internationale samfund. Gymnasierne sætter digital dannelse på skoleskemaet for at sikre, at gymnasieelever behersker de digitale muligheder, kender kodningens sprog og kan gå bagom systemerne, så de også på dette vigtige og afgørende punkt udvikler sig til kritiske, digitalt stærke og dannede samfundsborgere. Igen med det formål at ruste dem til den globale fremtid, der venter dem, og så de står stærkt i konkurrencen med Kina, Indien, Japan og alle de andre store spillere om fremtidens job, og så de kan være med til at sætte et afgørende dansk aftryk på de opfindelser og politikker, der vil komme til at præge verden fremadrettet.

Helt grundlæggende handler gymnasiet lige som digitaliseringen om at tænke i helheder, skabe fundamentet for fornyet læring, og om at danne og uddanne de nye generationer til at tage ansvar for samfundet og udviklingen af velfærdsstaten. Derfor kan det godt undre, at politikere og skiftende regeringer gennem årerne har presset gymnasierne på økonomien, i stedet for at støtte op om at skabe de bedst mulige uddannelsesvilkår for vores unge og på den måde investere i deres – og vores fremtid. For når alt bliver skrællet af, er gymnasieuddannelsen en guldrandet investering – både for samfundet og for den enkelte – med et højt kvantitativt og kvalitativt output, der sikrer den sammenhængskraft i samfundet, der er forudsætningen for nye landvindinger, innovationer og opfindelser, som igen medvirker til at finansiere det samfund, vi er fælles om at stå værn om.

Formand Birgitte Vedersø
Danske Gymnasier