Adjunkt, Ph.D Lea Lund fra Aarhus Universitet på podiet ved den afsluttende konference på ROK-projektet. Et aktionsforskningsprojekt der kvalificerer lærernes didaktiske refleksion.

Forskningsprojekter kvalificerer lærerens didaktiske refleksion

Med to sammenhængende og aktuelle forskningsprojekter er og bliver der sat fokus på lærernes relationskompetencer og klasseledelse. Det sker i de to aktionsforskningsprojekter ROK og KLEO, der skal anvise vejen til at motivere og fastholde eleverne i ungdomsuddannelserne.

Af: Michael Winther

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, CUDIM ved Aarhus Universitet stiller i to aktuelle forskningsprojekter skarpt på hvordan fremtidens professionelle læringsfællesskaber kan skabes og fungere. I begge forskningsprojekter handler det om at undersøge, hvordan man bedst muligt udruster gymnasielærerne i deres pædagogiske og didaktiske udfordringer med nye værktøjer og handlemuligheder, således at de bliver bedre klædt på til at tackle læringsrummet i dagens gymnasieskole. En gymnasieskole kendetegnet ved store klassestørrelser, stor diversitet eleverne imellem og forskellige ambitions- og vidensniveauer.

- I bund og grund handler ROK-projektet, altså det forskningsprojekt der stiller skarpt på Relationskompetencer og Klasseledelse om at få lærerne til at identificere opmærksomhedsområder, der rummer problematikker og dilemmaer, der har betydning for læringen og interaktionen i den konkrete undervisningssituation. Observationer af undervisningen er nemlig vigtig information til læren, så han kan blive bedre til at planlægge en spændende og udbytterig undervisning, og samtidig en undervisning uden for megen spildtid og forstyrrelse. Observationerne er guld værd for nyslåede lærere, der endnu ikke har den store undervisningserfaring, men bestemt også for de garvede, fordi det giver ny inspiration til en anderledes undervisning, fortæller adjunkt og forskningsleder Ph.d. Lea Lund, fra CUDIM ved Aarhus Universitet, som er forskningsansvarlig for både ROK og KLEO-projektet.

Flere håndtag i værktøjskassen

ROK-projektet, der kørte i perioden 2014 til 2017, blev udfoldet i et samarbejde mellem 16 lærere fra Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skive, med Aarhus Universitet som forskningsansvarlig og hovedsageligt finansieret af Region Midtjylland. Arbejdsmetoden for projektet bestod af workshops og pædagogiske dage, hvor lærerne fik inspiration fra forskningen, som de så efterfølgende afprøvede i deres egen undervisning. Lærerne arbejdede i grupper på to, og i hvert semester afprøvede de så pædagogiske eksperimenter i klassen, som har givet lærerne nye perspektiver på deres undervisning.

- Det har været utroligt lærerrigt for alle deltagere. Lærerne har virkelig været rundt om de dilemmaer og problemstillinger, der er i enhver klasse. De har erfaringsudvekslet om hvilke greb, man har til at styre klasserummet og læringssituationen. Om hvordan man organiserer undervisningen, balancen mellem den autoritative tilgang og den anerkendende pædagogik, om stemmeføring og nærvær, om samarbejde og interesser, og om hvordan eleverne rent faktisk oplever skolen og undervisningssituationen. De mange nuancerede refleksioner over egen undervisningspraksis er nyttig viden, der gør, at lærerne har fået flere håndtag at skrue på i forbindelse med undervisningen. Også hvordan den bliver leveret og modtaget, forklarer Lea Lund.

Lærens adfærd under lup

KLEO-projektet, som står for Klasseledelse og Erfaringsopsamling, skal sikre at de positive erfaringer fra ROK-projektet bliver bredt ud. Her deltager fem skoler med i alt fire forskellige uddannelser: HHX, HF, AVU og SOSU. I KLEO fokuseres der på, at få ungdomsuddannelsernes lærere og ledere til at reflektere over og arbejde med udviklingen af deres undervisning. Det skal igen ske med inspiration fra forskningen og via aktionsafprøvninger i klasserummet samt via observation af og feedback på egen undervisning gennem en såkaldt QTI-evaluering, der er et særligt udviklet spørgeskema, som afdækker elevernes oplevelse af lærerens nærvær og styring i klasserummet. Evalueringsskemaet er særdeles velegnet, som samtaleredskab med henblik på at udvikle sig i lærerrollen. Og KLEO-projektet tilføjer samtidig en ledelsesdimension, fordi man også uddanner ledelsen. Ledelsen indgår i høj grad i lærernes erfaringsopsamlinger, lederne fortager fx observationer og samtaler med lærerne under forløbet. Alt sammen sat i system af forskningstilknytningen fra AU.

- Langt hen ad vejen handler begge forskningsprojekter om at få lirket døren op ind til læringsrummet og lærerrollen. Få åbnet op for overvejelser og refleksioner over egen undervisning, skabe nogle værktøjer og greb der gør undervisningen bedre og mere interessant samt få uudtalte og tavse overbevisninger frem i lyset. Der skal nemlig interageres både lærerne imellem og lærerne og lederne imellem, hvis vi skal skabe en fuldprofessionel skoleorganisation. Vi skal blive bedre til at lære af hinanden, lytte til behov med nærvær og empati, og turde eksperimentere med nye didaktiske formater og pædagogiske aktiviteter. At kunne sætte en dagsorden, men også fravige den, når den fejler. Det handler om at afvikle den privatpraktiserende lærer. Om at skabe professionelle læringsfællesskaber, hvor alle har et ansvar og en opgave at løfte i fælles flok. Og i sidste ende handler det om at skabe de bedste forudsætninger for elevernes læring og uddannelse, og dét gør vi i projekterne ved at styrke lærernes og ledernes didaktiske refleksioner og argumentationsberedskab, siger Lea Lund.