Historisk og demokratisk dannelse i Rigsarkivet

Hvis man tror, Rigsarkivet kun byder på støvede gamle dokumenter, kan man godt tro om igen. Blandt 460 hyldekilometer arkivalier kan gymnasieklasser dykke ned i Danmarkshistoriens materie og tilegne sig særdeles nyttige studieegenskaber.

Af: Casper Ulsøe

Rigsarkivet har i alt 460 hyldekilometer bestående af tekst, billeder og tal, der giver et solidt indblik i samtidens store og små begivenheder – og helt tilbage til 1600-tallet.

Rigsarkivet sikrer den skriftlige og digitale kulturarv, så kommende generationer kan skrive og forstå deres historie. Rigsarkivet formidler blandt andet den arkivalske kulturarv gennem digitale og analoge undervisningstilbud, som stilles gratis til rådighed for hele undervisningssektoren.

Blandt andet specialsyede undervisningspakker for gymnasieklasser som ikke alene formidler historiens byggesten, men også klæder de studerende på til deres videre studieforløb med nytilegnede egenskaber.

Kildekritisk blik på autentiske kilder

I en verden af ufiltrerede informationer, uoverskuelige informationsstrømme og – med seneste skud på den flygtige informationsstamme – fake news tilbyder Rigsarkivet en forankret autenticitet. De originale kilder til Danmarkshistoriens gang er uændrede og uforanderlige. Men fortolkningerne af kilderne ændrer sig gennem tiden og vil fortsat ændre sig. Historieskrivningen er kontinuerlig.

»Ved at arbejde med originale kilder og forsøge at tolke og perspektivere dem får eleverne forståelse for, hvordan historien skrives og bruges. De egenskaber, som eleverne opnår herigennem gør eleverne i stand til at navigere i den stadig stigende strøm af informationer, de udsættes for løbende,« fortæller Mai-Brit Lauritsen, projektleder for Rigsarkivets digitale undervisningstilbud.

Til støtte for tilegnelsen af den kildekritiske fornuft, har Rigsarkivet lavet en række værktøjer, som klæder eleverne på: Film, faktaark, arbejdsark og en guldbog om kildekritik.

Engagerende og perspektiverende tidslinjer

Indberetning til den danske regering fra Det danske gesandtskab i Rusland om situationen i forbindelse med den russiske revolutionen. Findes på tidslinjen: Forsvar for demokrati i mellemkrigstiden, sa.dk/tidslinjer

I Rigsarkivets digitale tidslinjer kan studerende indsamle viden, arbejde med kildekritik og skabe forståelse og sammenhænge i en konkret historisk begivenhed eller et historisk tema på baggrund af originale kilder, fotos og tilhørende niveaudelte arbejdsspørgsmål. Rigsarkivet har indtil videre udarbejdet otte forskellige tidslinjer. Nogle spænder over flere hundrede år, andre som tidslinjen om d. 9. april 1940 over ét enkelt døgn.

En af arkivets tidslinjer hedder ”Forsvar for demokrati i mellemkrigstiden” og handler om et Europa i opbrud med stærke ideologiske stridigheder og et polariseret syn på hvilken styreform, der var den bedst egnede. De originale kilder giver mulighed for at undersøge, hvordan de danske myndigheder opfattede og håndterede det, de opfattede som trusler mod demokratiet blandt andet gennem gesandternes indberetninger. Emnet lægger op til at diskutere den demokratiske styreform – og perspektivere til andre landes og andre tiders styreform.

En anden tidslinje, Flygtninge, indvandrere og udvandrere 1800–2015, viser de mange facetter af migration. Tidslinjen fokuserer på den ene side på jødernes indvandring til Danmark – lige fra første anerkendelse af, at de altså var i landet, over jødehad i mellemkrigstiden, redningen af jøderne i oktober 1943 og helt frem til 2015.

Tidslinjens anden side fokuserer på den danske emigration til USA i det 19. og 20. århundrede i en søgen efter lykke og velstand. Tidslinjen rummer mange eksempler på kulturmøder, lægger op til at diskutere nutidens syn på ’det fremmede’ og viser i den forbindelse også mange eksempler på ekstrem historiebrug.

En af de gymnasielærere som har brugt tidslinjerne i sin undervisning er historie- og mediefagsunderviser Mads Einar Nielsen fra Rønde Gymnasium. Han fortæller, at de originale kilder engagerer de studerende, og at kildernes alsidighed giver et indblik i den store og den lille historie.

Han siger videre, at »Temaerne stadig er aktuelle i nutidige diskussioner, hvilket skaber gode muligheder for at trække tråde op til nutiden i undervisningen. Samtidig bliver danmarkshistorien sat i forbindelse med den europæiske historie. På den måde understøtter materialet en kildenær tilgang, hvilket jeg vægter højt i min undervisning.«

Undervisningsforløb på Rigsarkivet

Skoletjenesten på Rigsarkivet i København – i historiske lokaler på Slotsholmen – giver både lærere og elever en enestående mulighed for at opleve arkivet og studere forskelligartede kilder og emner i autentiske rammer.

Den ansvarlige for Skoletjenesten i København, Ronja Hougner Vejdegren, fortæller, »Rigsarkivets Skoletjeneste sender klasser på opdagelse i Danmarkshistorien. Her løser eleverne mysterier med autentiske dokumenter, mens de kommer tæt på både kildekritik og kanonpunkter.«

På årlig basis er ca. 1600 elever på besøg og får nye og spændende perspektiver på historiefaget. Gennem rundvisninger, undervisning og øvelser bliver alle sanserne bragt i spil, og der er god plads til forskellige læringsstile.

Rigsarkivets klasseforløb bliver varetaget af erfarne, historieuddannede undervisere, der kender til Danmarkshistorie, kildekritik og Rigsarkivets samlinger. Rigsarkivets digitale undervisningstilbud og undervisningsforløb er gratis at benytte og kan findes på: sa.dk/undervisning.